Hos Dano Mast producerer vi glasfiberflagstænger i en kvalitet, der er skabt til at holde i mange år – ofte 30 år eller mere ved korrekt brug og vedligeholdelse. Glasfiber er et ekstremt modstandsdygtigt materiale, der ikke ruster, ikke kræver maling og har en glat overflade, som minimerer behovet for rengøring.
Flagstænger til erhverv bliver ofte udsat for hårdere belastning – både på grund af placering og hyppig brug – men vores produkter er konstrueret til netop dette formål. Alle vores flagstænger til erhvervsbrug er testet i høje vindstyrker og kan modstå op til 25 m/s med flag. Vi tilbyder desuden 10 års brudgaranti som en del af vores kvalitetsløfte.






















