Your Cart

Dano Mast Erhverv

Med elegante flagstænger og reklameflag øges din virksomheds synlighed markant.

Ovenikøbet kan du nemt og billigt ændre flagenes budskab.

Vores landsdækkende net af montører gør arbejdet for dig. De hjælper også gerne med reparationer af eksisterende flagstænger.

Vores brede produktsortiment dækker de fleste behov. Og vores mere end 50 års erfaring med produktion af glasfiberflagstænger på adressen i Hovborg, får du naturligvis med i købet.

Få et tilbud på flotte logoflag og flagstænger til erhverv






    Dansk produceret

    10 års garanti

    Største sortiment

    Op til 25 m/s

    Holder farven

    Flagstænger med vippebeslag

    Til erhverv er flagstænger med vippebeslag den mest anvendte og driftssikre løsning. Vippebeslaget gør det nemt og sikkert at lægge flagstangen ned ved service, rengøring eller hvis flaglinen skal udskiftes. Det er en praktisk fordel – især ved højere flagstænger. Flagstænger med vippebeslag fås fra 4–18 meter. Glasfiberflagstang med vippebeslag.

    Flagstængerne kan leveres med indvendig flagline, hvilket er en stor fordel i offentlige og trafikerede områder. Indvendig lineføring beskytter mod hærværk og forhindrer, at forbipasserende kan skære linen over eller beskadige flaget. Flagstænger med indvendig flagline fås fra 6 meter.

    Der findes to muligheder for indvendig lineføring. Enten med nøgle og snoretræk – Glasfiberflagstang med vippebeslag og indvendig lineføring til nøgle (6–10 meter) – eller med håndsving – Glasfiberflagstang med vippebeslag og indvendig lineføring med håndsving. Begge løsninger giver en professionel og sikker betjening.

    Flagstænger med bannerarm

    Ønsker du maksimal synlighed, er en flagstang med bannerarm en effektiv løsning. Bannerarmen holder flaget udspændt, så virksomhedens logo og budskab altid fremstår tydeligt – også i vindstille vejr. Det er ideelt til virksomheder med facade mod vej eller indkørsel, hvor eksponering er afgørende.

    Hvis flaget ikke skal udskiftes ofte, vælger mange en flagstang med fast bannerarm. Glasfiberflagstang med fast bannerarm.

    Alternativt kan man vælge en løsning med hejsbar bannerarm – Windtracker. Glasfiberflagstang med hejsbar bannerarm – windtracker. Denne løsning gør det lettere at skifte flag uden at lægge flagstangen ned.

    Windtracker fungerer bedst sammen med flagstænger med indvendig flagline og anbefales til virksomheder, der ønsker en fleksibel og professionel løsning med høj synlighed året rundt.

    Flagstænger med vægkonsol

    Flagstænger med vægkonsol anvendes ofte ved byejendomme og butikker, hvor flagstangen ønskes monteret direkte på facaden. Det er en pladsbesparende og elegant løsning, som skaber synlighed i gadebilledet uden behov for nedstøbning.

    Glasfiberflagstang med vægkonsol fås i længder fra 2–6 meter og leveres i samme høje kvalitet som vores fritstående modeller.

    Bygherreflagstænger

    Bygherreflagstænger i glasfiber anvendes midlertidigt under byggeprojekter for at synliggøre bygherre, entreprenør eller kommende virksomhed. Det er en effektiv måde at skabe professionel profilering allerede under opførelsen.

    Flagstængerne er cylindriske i den nederste del og monteres i et nedgravet PVC-rør, hvilket sikrer stabilitet i byggeperioden. Bygherreflagstænger fås fra 6–8 meter.

    Fortovsflagstænger

    Glasfiberflagstænger med fortovsbeslag anvendes af både private og virksomheder. For butikker med facade direkte ud til fortovet er det en særligt praktisk løsning, der skaber synlighed tæt på kundestrømmen.

    Beslaget består af et rør til nedstøbning i fortovet samt et modsvarende rør i flagstangen med kiler, som sikrer, at flagstangen altid står stabilt og i lod. Mange handelsstandsforeninger og borgerforeninger vælger at etablere fortovsflagstænger samlet for hele hovedgader for at skabe et ensartet og professionelt udtryk.

    Fortovsflagstænger fås fra 3–8 meter.

    Vores flagstænger leveres som udgangspunkt med rød flagknop, men kan naturligvis fås i andre farver og udformninger efter ønske.

    Alle vores flagstænger leveres komplet med udførlig monteringsanvisning. Ønsker du en samlet løsning, tilbyder vi også professionel montering, så du er sikret korrekt installation udført af fagfolk. Flagknop, flagline og lineholder medfølger altid. Ved valg af indvendig flagline leveres flagstangen desuden med drejbar knop og modvægt til flaget.

    Udvalgte produkter

    Tilbehør til din flagstang